Seværdigheder & oplevelser
Området omkring Arrild Ferieby Camping er rigt på oplevelser og seværdigheder. Her er blot et lille udsnit.

Mandøbussen
Mandø-Bussen er en specialbygget traktorbus, som transporterer turister/ fastboende til og fra vadehavsøen Mandø.
Bussens afgangstider er afhængige af tidevandet – ved normalt højvande er der 1,75 m. vand over Ebbevejen, men i sommerhalvåret kører den 1-2 gange om dagen (om vinteren efter aftale). Afgang fra parkeringspladsen vest for Vester Vedsted, v/Vadehavscentret. Overfarten varer ca. 40 minutter.

Ribe Vikingecenter
Rejs 1000 år tilbage i tiden til dengang vikingerne herskede i Ribe! På Ribe VikingeCenter kan du møde vikingerne, som de bor og arbejder i rekonstruerede og autentiske miljøer fra Ribe, Skandinaviens ældste by. Her er der ingen glas mellem dig og oplevelserne. Du inviteres til at opleve historien om vikingerne med alle sanser gennem aktiviteter og events.

Sort sol
Oplev Danmarks vildeste naturfænomen, når landets absolut største stæreflokke “danser” over marsken og i Nationalpark Vadehavet. Sort Sol kan opleves hvert forår og efterår, når stærene samles til spisegilde med insektlaver, både til det videre træk og så de bliver i stand til at gennemføre en krævende yngleperiode. Sort Sol kan ikke beskrives med ord – det skal bare opleves, mindst én gang. Sort Safari® sikrer store naturoplevelse, tæt på de største stæreflokke, som hele tiden flytter rundt i området.

Schackenborg – Møgeltønder
Møgeltønder er et af landets ældste byer, og rummer derfor et meget original stykke af Danmarks historie. I Møgeltønder ligger det kendte Schackenborg Slot, som Prins Joachim i en årrække valgte som sin hjemby, hvilket naturligvis har haft stor betydning for byen, der til en hver tid er et besøg værd.

Den tyske grænse
Med kun 20 km fra Arrild til den tyske grænse, vil det være oplagt med en grænse shoppetur, hvor du kan få handlet ind til tørsten og den søde tand. Husk blot dit pas.

Rømø strand
Oplev Danmarks skønneste strand. Stranden på Rømø er blandt Europas bredeste strande med masser af plads og åbne vidder. Rømø har 13 km skøn sandstrand, som kan blive helt op til 4 km bred alt efter tidevandet. Den brede strand på Rømø gør, at der er plads til alle – og ikke mindst plads til boldspil, drageflyvning og lange gåture.

Ribe by
Besøg Danmarks ældste by Ribe, der har en lang, fantastisk og dramatisk historie.
Ribe tilbyder en helt enestående atmosfære. Kun få steder i landet finder man som her en så velbevaret middelalderlig bykerne med brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse og en storslået domkirke i centrum.