banner

Artikel - Arrild Camping fordobler pladsen




08.06.10 - ARTIKEL OM ARRILD FERIEBY CAMPING

 

STORDRIFT: Arrild Ferieby Camping fordobler antallet af pladser til 250. Nu skal der bygges en ny servicebygning til de – forhåbentlig – mange campister.

 

ARRILD: 52-årig Asmus Lund sjosker rundt og ligner en gavtyv. Men man skal ikke tage fejl af det smørrede smil og øjnene, der misser mod solen. Her går det godt, og Asmus Lund er styrmanden, der har fat i roret på campingpladsen.

 

Året nærmer sig med hastige skridt den travleste sæson, og alt skal klappe og være klart til sommerferien – også det nyeste skud på stammen i Arrild Ferieby Camping: en stor servicebygning. Her kan campisterne om en måneds tid lave mad i det spritnye køkken, slappe af i alrummet eller tage et bad under en af syv brusere.

 

Den 220 kvadratmeter store bygning er er ved at tage form, men endnu består den mestendels af et træskelet.
– Der skal store vinduer i, kan du nok se, siger Asmus Lund og banke piben tom for aske. Jo, det kan man godt se. Desuden skal der være en stor, overdækket terrasse. Hele herligheden kommer til at ligge ved et i campinghenseender jomfrueligt stykke jord, som netop er indlemmet i campingpladsen.

 

Byggestilen i servicebygningen kommer til at minde om den nuværende – og også nye – reception ved svømmehallen, hvid »træ«- beklædning og sort tegl.

– Vi sælger oplevelser. Ikke en skid andet, smiler Asmus Lund smørret og tænder op i piben. Han har en klar idé om, hvad kunderne forventer. Der skal være orden i tingene og pinligt rent. Han overtog pladsen sidste forår, og det var ikke en dårlig idé.

– Vi havde sorte tal på bundlinjen. Det var min revisor meget imponeret over, konstaterer Asmus Lund, der ikke vil afsløre prisen for den nye bygning. – Penge, lyder det korte svar, når man spørger til investeringens størrelse. Med den seneste udvidelse er pladsen gået fra 130 pladser til 250. Der er 70 fastliggere, og Asmus Lund håber på, at han med det seneste tiltag kan få tallet op på 100. Så er de faste omkostninger nemlig dækket.

– Det koster det samme, om der er 50 eller 200 enheder, siger han og begiver sig over til to potentielle kunder. Campingpladsen i Enderupskov gik konkurs i går. Nu skal fastliggerne herfra finde nye græsgange. Se artiklen her

 

Artikel - klik her